Debat: Sådan undgår du at falde i “Workslop”-fælden

For et par uger siden introducerede Harvard Business Review begrebet ”workslop”.Det er et fængende og humoristisk buzzword, der rammer et problem, mange allerede kender til.Forfatterne bag – forskere fra Stanford Social Media Lab og virksomheden BetterUp – definerer i artiklen workslop som:“AI-genereret arbejdsindhold, der udgiver sig for at være godt arbejde, men som mangler substans til meningsfuldt at bringe en opgave videre.”

‍Støj i indbakken
Workslop er altså indhold uden strategisk værdi, der blot skaber støj i indbakken.Det er B2B-udgaven af ”AI-slop” (eller ”AI-slam,” som nogen kalder det på dansk).Ifølge en ny undersøgelse, som forskerne henviser til, mener 40 procent af respondenterne på tværs af brancher, at de har modtaget denne type indhold inden for den seneste måned.Det kan være svært at bevise, men de fleste kender nok følelsen af at modtage kommunikation, der efterlader et ”ubehageligt” indtryk af, at det ikke er menneskeskabt.

‍”Uncanny valley”
Det relaterede AI-begreb ”uncanny valley” beskriver netop denne fornemmelse – og bruges især om AI-genereret visuelt materiale eller menneskelignende robotter.AI-skeptikere som Gary Marcus bruger resultaterne som bevis for generativ AI’s nyttesløshed og manglende ROI.Jeg ser det anderledes. Tallene understreger blot behovet for, at vi bruger AI mere bevidst og med afsæt i en klar virksomhedsstrategi.Det er både vigtigt og rettidigt, at vi tager den diskussion.

‍Hvordan undgår vi workslop?
Artiklen skelner overordnet mellem to typer AI-brugere:Piloter – dem der bruger AI målrettet for at løse opgaver.Passagerer – dem der bruger AI til at slippe for at lave arbejdet selv (måske fordi deres opgaver i forvejen opleves som meningsløse).Og for at undgå workslop, skriver forfatterne bag artiklen, skal virksomhedsledere sætte en tydelig retning, definere praksis og skabe rammer, så AI ikke bruges planløst.Derudover anbefaler de, at man tager aktivt ejerskab og anerkender, at vi står overfor en ny type samarbejdspartner – men uden at overlade kontrollen til maskinerne.

‍Hvad er ok, og hvad er ikke?
Artiklen fra Harvard Business Review har også sat gang i refleksioner hos mig.I mine øjne sætter alt for mange organisationer medarbejderne i gang med AI uden at sikre et grundlæggende vidensniveau eller tage den nødvendige dialog om, hvad værktøjerne skal bruges til – og hvad de ikke skal bruges til.Organisationer bør have en klar strategi og tydelige retningslinjer for, hvordan generativ AI anvendes i vidensarbejde og over for kunder.Derfor bør vi indføre kontrolmekanismer, herunder ”human in the loop”, så AI-genereret indhold lever op til standarderne og tjener et reelt formål.

‍En anledning til nuancer
Begrebet ”workslop” bør være en kærkommen anledning til en mere nuanceret samtale om AI.Måske skal vi i højere grad arbejde med KPI’er, der knytter sig til menneskelige færdigheder som kreativitet og kritisk tænkning – og acceptere, at kvalitetsarbejde tager tid.

Samtidig må vi anerkende, at AI selvfølgelig kan være en værdifuld assistent til gentagne, forudsigelige opgaver.Debatten om AI er alt for ofte præget af sort/hvid-tænkning, hvor teknologien enten afskrives som værdiløs eller ophøjes til et mirakelmiddel.

Vi bør blive mere bevidste om, hvordan vi på et organisatorisk plan integrerer generativ AI i vores arbejdsprocesser – især nu, hvor techgiganterne bygger teknologien ind overalt (Office-pakken er blot ét eksempel).

‍Et greb til samtale

‍Derfor er det godt, at vi nu har fået et begreb, der kan sætte gang i samtalen.Måske giver det os endda et lille humoristisk greb til hverdagen, når vi fornemmer, at en kollega har taget en genvej og afleveret et lidt halvhjertet stykke arbejde:

”Har du lige worksloppet mig?”